Afholdte arrangementer
Fredericia: Fæstning og Fristad
Foredrag i Magasinbygningen på Korsør Fæstning
Onsdag den 6. marts 2019
Museumsleder Karsten Merrald Sørensen, Fredericia Museerne
Arrangør: Historisk forening for Vestsjælland og Folkeuniversitetet i Sorø
De fleste danske købstæder opstod i middelalderen som handelsbyer midt i et opland, præget af landbrug og med en havn, der sikrer kontakt med den omgivende verden (f.eks. Kolding og Vejle).
Fredericia er en undtagelse. Byen fik aldrig noget opland, havde næsten ingen befolkning og fik først en havn i starten af 1800-tallet. Byens eksistens skyldes udelukkende militære hensyn. Den er anlagt som en fæstning, nødvendig for at holde det danske rige sammen på tværs (øst-vest), for at sikre kontrol med bælter og sunde med knudepukter i Fredericia (Lillebælt), Nyborg (Storebælt) og København (Øresund). Her ved hængslet mellem Jylland og Fyn var der brug for et militært holdepunkt, der kunne hindre fremmede magter i at trænge uhindret op og besætte den jyske halvø.
Christian 4´s deltagelse i Trediveårskrigen havde gjort landet fattigt og sårbart. Hans efterfølger Frederik 3. besluttede allerede i 1650, at der skulle anlægges en ny fæstning med tilhørende by på Bers Odde, hvor Fredericia i dag ligger. Der var en lille landsby ved navn Ullerup, som blev nedlagt. Det blev adelsmanden Anders Bille, der stod for at gennemføre de ambitiøse planer.
Fæstningsanlægget bestod af jordvolde i et sindrigt kamtakket system, opbygget efter de moderne principper (nederlandsk renæssance som på Kastellet i København og ved Kronborg). Mod nord og vest ind mod land var der volde og vandfyldte voldgrave i et cirkelslag på 90 grader. Mod øst kom en høj, lige jordvold langs Lillebælt. Mod syd skulle der være en jordvold som rummede en ny kanalhavn. (Lige som Amsterdam og Christianshavn).
Planerne kan ses på datidens prospekter og kort. Et er planer, noget andet er den virkelige verden. Byen fik straks status som købstad, men der kom næsten ingen borgere og meget lidt handel. Store dele var sumpet og ubebyggeligt. Kanalerne skulle ikke kun bruges til en ny havn, men også til at afdræne sumpene. Det var i mange år en stor landsby, ikke en driftig købstad, før midt i 1800-tallet.
Det ufærdige fæstningsanlæg og den beskedne bydannelse blev fuldstændigt ødelagt ved svenskekrigene 1657-60, hvor den svenske hær løb Danmark over ende. Danmark havde ellers erklæret krig mod svenskerne, som havde sin hær i Polen. Pludselig var de her oppe og det gik galt. Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge. Adelen blev degraderet og erstattet af enevælden.
Danmark var ruineret. Fredericia måtte starte forfra igen, næsten før man var begyndt. Halveret befolkning, sygdom og nød over alt. Det hjalp ikke at omdøbe byen fra Frederiks Odde til Fredericia i 1668.
1674-1683 blev der gjort noget for at få gang i Fristaden Fredericia: Handelsbegunstigelser og mulighed for befolkningstilvækst i form af danske fallenter og kriminelle samt forfulgte udlændinge med kristen tro. I fristaden Fredericia havde de fremmede frihed til at dyrke den tro, de var født med, men ikke til at missionere. I dag ville man sige, at de var på tålt ophold. Enevælden gav ikke tros- eller ytringsfrihed, som vi kender den. Den slags kom først med grundloven i 1849. Mange af dem, der blev lokket til Fredericia, er nok blevet skuffede over at komme til en stor landsby, ikke til den blomstrende købstad, som blev vist på prospekterne.
Da mange af soldaterne var lejetropper, som ikke forstod dansk, blev der allerede i 1600-tallet oprettet to sognekirker, en for de dansktalende: Trinitatis og en for de tysktalende: Sct. Michaelis. Senere blev der oprettet menigheder og kirker for reformerte, katolikker og jøder.
Fæstningsvoldene blev forsømt i fredstid. De blev kun sat i stand, hvis der var optræk til krig. Der skete lidt reparation op til og under Store nordiske Krig i 1700-1720. Men det hele forfaldt igen.
Fæstningen kom for alvor i brug under De slesvigske krige 1848-50. Det var den effektive, men lokalt forhadte, oberst Lunding, der i lyntempo fik genopbygget fæstningen Fredericia. Byen fik afgørende betydning i kampene, og den kom nu til sat fungere efter den oprindelige plan, men det skete først 200 år, efter at den blev anlagt. Den tapre landsoldat er symbolet fra den tid.
Fæstningen Fredericia kom i spil igen i 1864, men uden store ødelæggelser til følge. Fæstningen blev officielt nedlagt i 1866. Fra det tidspunkt drejede dansk forsvarspolitik sig om Københavns befæstning (Estruptiden). Fredericia er stadig en vigtig garnisonsby.
Der kom ikke gang i handelen i byens første 150 år, selv om der var driftige folk fra Danmark og ude fra, bl.a. de franske huguenotter, som kunne håndværk, væveri og havde forstand på tobak. Huguenotterne kom for alvor til byen efter 1720. Mange på egnen bærer franske navne.
Man forsøgte sig med klædevarer, men varerne var i starten ikke gode nok, bl.a. til militæret. Danmark blev i starten af 1800-tallet involveret i Englandskrigene, og staten gik bankerot, men herefter gik det langsomt fremad med industrialiseringen, også i Fredericia. Grundloven betød næringsfrihed.
Havnen blev indviet i 1808. Byen var indtil da svær at betjene fra det strømfyldte Lillebælt. Man skulle omlade varer fra store skibe på reden til småskibe. Det var besværligt og farligt.
Der kom yderligere gang i byen, da jernbanen kom i 1866. Med færgefarten til Strib på Fyn og senere broerne over Lillebælt blev Frederica et trafikalt knudepunkt.
Mange virksomheder kom til efter midten af 1800-tallet. Da fæstning blev nedlagt kort efter krigen i 1864, overtog byen fæstningsværkerne efter militæret. Byen valgte heldigvis at lade voldene stå, ikke fordi man tænkte på den fremtidige rekreation eller turisme, men fordi det var for dyrt at sløjfe dem. Det er heldigt, for nu har Fredericia et enestående velbevaret forsvarsanlæg fra 1600-tallet.
I fæstningsanlægget indgik demarkationsfelter ca. 1,2 km uden om voldene. Felterne må ikke bebygges, da man fra fæstningen skal have frit skud mod fjenden. Det betød, at nye virksomheder nødvendigvis måtte placeres inden for voldene. Det gav en tæt, men efterhånden også en usund by med de store fabrikker tæt på boligerne.
Nu er de store fabrikker enten nedlagt eller udflyttet fra den centrale del af byen. Den tunge industri ligger mod nord: bryggeriet, olieraffinaderiet etc. Havnen er en landets største. Superfos er væk og den del af havnen er ved at blive omdannet til boliger.
Mange af de 50 tilhørere glædede sig til at besøge Fredericia på busturen den 25. maj 2019.
Referent Ole Skude
Læs mere om Fredericia på
Fredericia Museernes hjemmeside, hvor der er mange gode illustrationer.
Der er også gode oplysninger at hente på Hjemmesiden om Danmarks købstæder.
Foredrag i Magasinbygningen på Korsør Fæstning
Onsdag den 6. marts 2019
Museumsleder Karsten Merrald Sørensen, Fredericia Museerne
Arrangør: Historisk forening for Vestsjælland og Folkeuniversitetet i Sorø
De fleste danske købstæder opstod i middelalderen som handelsbyer midt i et opland, præget af landbrug og med en havn, der sikrer kontakt med den omgivende verden (f.eks. Kolding og Vejle).
Fredericia er en undtagelse. Byen fik aldrig noget opland, havde næsten ingen befolkning og fik først en havn i starten af 1800-tallet. Byens eksistens skyldes udelukkende militære hensyn. Den er anlagt som en fæstning, nødvendig for at holde det danske rige sammen på tværs (øst-vest), for at sikre kontrol med bælter og sunde med knudepukter i Fredericia (Lillebælt), Nyborg (Storebælt) og København (Øresund). Her ved hængslet mellem Jylland og Fyn var der brug for et militært holdepunkt, der kunne hindre fremmede magter i at trænge uhindret op og besætte den jyske halvø.
Christian 4´s deltagelse i Trediveårskrigen havde gjort landet fattigt og sårbart. Hans efterfølger Frederik 3. besluttede allerede i 1650, at der skulle anlægges en ny fæstning med tilhørende by på Bers Odde, hvor Fredericia i dag ligger. Der var en lille landsby ved navn Ullerup, som blev nedlagt. Det blev adelsmanden Anders Bille, der stod for at gennemføre de ambitiøse planer.
Fæstningsanlægget bestod af jordvolde i et sindrigt kamtakket system, opbygget efter de moderne principper (nederlandsk renæssance som på Kastellet i København og ved Kronborg). Mod nord og vest ind mod land var der volde og vandfyldte voldgrave i et cirkelslag på 90 grader. Mod øst kom en høj, lige jordvold langs Lillebælt. Mod syd skulle der være en jordvold som rummede en ny kanalhavn. (Lige som Amsterdam og Christianshavn).
Planerne kan ses på datidens prospekter og kort. Et er planer, noget andet er den virkelige verden. Byen fik straks status som købstad, men der kom næsten ingen borgere og meget lidt handel. Store dele var sumpet og ubebyggeligt. Kanalerne skulle ikke kun bruges til en ny havn, men også til at afdræne sumpene. Det var i mange år en stor landsby, ikke en driftig købstad, før midt i 1800-tallet.
Det ufærdige fæstningsanlæg og den beskedne bydannelse blev fuldstændigt ødelagt ved svenskekrigene 1657-60, hvor den svenske hær løb Danmark over ende. Danmark havde ellers erklæret krig mod svenskerne, som havde sin hær i Polen. Pludselig var de her oppe og det gik galt. Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge. Adelen blev degraderet og erstattet af enevælden.
Danmark var ruineret. Fredericia måtte starte forfra igen, næsten før man var begyndt. Halveret befolkning, sygdom og nød over alt. Det hjalp ikke at omdøbe byen fra Frederiks Odde til Fredericia i 1668.
1674-1683 blev der gjort noget for at få gang i Fristaden Fredericia: Handelsbegunstigelser og mulighed for befolkningstilvækst i form af danske fallenter og kriminelle samt forfulgte udlændinge med kristen tro. I fristaden Fredericia havde de fremmede frihed til at dyrke den tro, de var født med, men ikke til at missionere. I dag ville man sige, at de var på tålt ophold. Enevælden gav ikke tros- eller ytringsfrihed, som vi kender den. Den slags kom først med grundloven i 1849. Mange af dem, der blev lokket til Fredericia, er nok blevet skuffede over at komme til en stor landsby, ikke til den blomstrende købstad, som blev vist på prospekterne.
Da mange af soldaterne var lejetropper, som ikke forstod dansk, blev der allerede i 1600-tallet oprettet to sognekirker, en for de dansktalende: Trinitatis og en for de tysktalende: Sct. Michaelis. Senere blev der oprettet menigheder og kirker for reformerte, katolikker og jøder.
Fæstningsvoldene blev forsømt i fredstid. De blev kun sat i stand, hvis der var optræk til krig. Der skete lidt reparation op til og under Store nordiske Krig i 1700-1720. Men det hele forfaldt igen.
Fæstningen kom for alvor i brug under De slesvigske krige 1848-50. Det var den effektive, men lokalt forhadte, oberst Lunding, der i lyntempo fik genopbygget fæstningen Fredericia. Byen fik afgørende betydning i kampene, og den kom nu til sat fungere efter den oprindelige plan, men det skete først 200 år, efter at den blev anlagt. Den tapre landsoldat er symbolet fra den tid.
Fæstningen Fredericia kom i spil igen i 1864, men uden store ødelæggelser til følge. Fæstningen blev officielt nedlagt i 1866. Fra det tidspunkt drejede dansk forsvarspolitik sig om Københavns befæstning (Estruptiden). Fredericia er stadig en vigtig garnisonsby.
Der kom ikke gang i handelen i byens første 150 år, selv om der var driftige folk fra Danmark og ude fra, bl.a. de franske huguenotter, som kunne håndværk, væveri og havde forstand på tobak. Huguenotterne kom for alvor til byen efter 1720. Mange på egnen bærer franske navne.
Man forsøgte sig med klædevarer, men varerne var i starten ikke gode nok, bl.a. til militæret. Danmark blev i starten af 1800-tallet involveret i Englandskrigene, og staten gik bankerot, men herefter gik det langsomt fremad med industrialiseringen, også i Fredericia. Grundloven betød næringsfrihed.
Havnen blev indviet i 1808. Byen var indtil da svær at betjene fra det strømfyldte Lillebælt. Man skulle omlade varer fra store skibe på reden til småskibe. Det var besværligt og farligt.
Der kom yderligere gang i byen, da jernbanen kom i 1866. Med færgefarten til Strib på Fyn og senere broerne over Lillebælt blev Frederica et trafikalt knudepunkt.
Mange virksomheder kom til efter midten af 1800-tallet. Da fæstning blev nedlagt kort efter krigen i 1864, overtog byen fæstningsværkerne efter militæret. Byen valgte heldigvis at lade voldene stå, ikke fordi man tænkte på den fremtidige rekreation eller turisme, men fordi det var for dyrt at sløjfe dem. Det er heldigt, for nu har Fredericia et enestående velbevaret forsvarsanlæg fra 1600-tallet.
I fæstningsanlægget indgik demarkationsfelter ca. 1,2 km uden om voldene. Felterne må ikke bebygges, da man fra fæstningen skal have frit skud mod fjenden. Det betød, at nye virksomheder nødvendigvis måtte placeres inden for voldene. Det gav en tæt, men efterhånden også en usund by med de store fabrikker tæt på boligerne.
Nu er de store fabrikker enten nedlagt eller udflyttet fra den centrale del af byen. Den tunge industri ligger mod nord: bryggeriet, olieraffinaderiet etc. Havnen er en landets største. Superfos er væk og den del af havnen er ved at blive omdannet til boliger.
Mange af de 50 tilhørere glædede sig til at besøge Fredericia på busturen den 25. maj 2019.
Referent Ole Skude
Læs mere om Fredericia på
Fredericia Museernes hjemmeside, hvor der er mange gode illustrationer.
Der er også gode oplysninger at hente på Hjemmesiden om Danmarks købstæder.
Årsmøde og generalforsamling
Pakhuset, Rosengade 4 C ved Sct. Mikkels kirke, Slagelse
Onsdag den 10. april 2019
Vi startede med en byvandring i det centrale Slagelse under ledelse af byplanarkitekt Uno Rasmussen.
Efter rundturen samledes vi i Pakhuset til den årlige generalforsamling, hvor de vigtigste punkter var formandens beretning, kassererens regnskabsfremlæggelse og nyvalg til bestyrelsen.
Klik her for at læse referatet fra generalforsamlingen.
Klik her for at læse formandens årsberetning.
Pakhuset, Rosengade 4 C ved Sct. Mikkels kirke, Slagelse
Onsdag den 10. april 2019
Vi startede med en byvandring i det centrale Slagelse under ledelse af byplanarkitekt Uno Rasmussen.
Efter rundturen samledes vi i Pakhuset til den årlige generalforsamling, hvor de vigtigste punkter var formandens beretning, kassererens regnskabsfremlæggelse og nyvalg til bestyrelsen.
Klik her for at læse referatet fra generalforsamlingen.
Klik her for at læse formandens årsberetning.
Sommertur med bus til Fredericia
Fredericia: Fæstning og Fristad
Lørdag den 25. maj 2019
Fredericia er en spændende by. Den har en fortid som fæstning og fristad og en nutid som trafikalt knudepunkt. Bussen samlede os op i Sorø, Slagelse, Skælskør og Korsør, før vi ankom til Den tapre Landsoldat. Vi blev guidet af Fredericia Museum. Første del handlede om fæstningen Fredericia og anden del om fristaden Fredericia. Vi spiste frokost på Hotel Postgården og indtog kage og kaffe på Øster Vold med udsigt til Lillebælt.
Klik her for at læse om Treårskrigen 1848-50.
Klik her for at læse om 1864.
Klik her for at læse om Huguenotterne i Frankrig og Fredericia.
Fredericia: Fæstning og Fristad
Lørdag den 25. maj 2019
Fredericia er en spændende by. Den har en fortid som fæstning og fristad og en nutid som trafikalt knudepunkt. Bussen samlede os op i Sorø, Slagelse, Skælskør og Korsør, før vi ankom til Den tapre Landsoldat. Vi blev guidet af Fredericia Museum. Første del handlede om fæstningen Fredericia og anden del om fristaden Fredericia. Vi spiste frokost på Hotel Postgården og indtog kage og kaffe på Øster Vold med udsigt til Lillebælt.
Klik her for at læse om Treårskrigen 1848-50.
Klik her for at læse om 1864.
Klik her for at læse om Huguenotterne i Frankrig og Fredericia.
Efterårstur til Holbæk i egne biler
Lørdag den 14. september 2019
Vi mødtes på Havnepladsen ved kajen i den gamle havn. Vores lokale guide var tidligere stadsingeniør Jens Dinsen, som førte os rundt og fortalte om den gamle havn, om de nye bebyggelser i den tidligere industrihavn, om kirken, markedspladsen og Østre Skole samt meget mere. Holbæk er en klassisk dansk købstad. Den har haft en god havn i et beskyttet farvand og har siden middelalderen levet af handel med et frugtbart opland. Ahlgade er kendt som Danmarks bredeste hovedgade. Vi gik fra havnen rundt ad de små stræder på begge sider af Ahlgade.
Rundturen var omkring 2,5 km, så efter 2 timer i det smukke septembervejr gjorde det godt med kaffe og æblekage på restaurant Vestersøen i Slotscentret).
Lørdag den 14. september 2019
Vi mødtes på Havnepladsen ved kajen i den gamle havn. Vores lokale guide var tidligere stadsingeniør Jens Dinsen, som førte os rundt og fortalte om den gamle havn, om de nye bebyggelser i den tidligere industrihavn, om kirken, markedspladsen og Østre Skole samt meget mere. Holbæk er en klassisk dansk købstad. Den har haft en god havn i et beskyttet farvand og har siden middelalderen levet af handel med et frugtbart opland. Ahlgade er kendt som Danmarks bredeste hovedgade. Vi gik fra havnen rundt ad de små stræder på begge sider af Ahlgade.
Rundturen var omkring 2,5 km, så efter 2 timer i det smukke septembervejr gjorde det godt med kaffe og æblekage på restaurant Vestersøen i Slotscentret).
Den spanske syge og Vestsjælland
Onsdag den 2. oktober 2019
I samarbejde med Det Røde Pakhus i Skælskør og Folkeuniversitetet i Sorø
Tidligere embedslæge og forfatter Hans Trier fortalte om katastrofen, som ramte oveni millioner af døde i første verdenskrig.
Den spanske syge, en voldsom influenzaepidemi, hærgede verden over i 1918-20. Den kostede over 50 millioner mennesker livet. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende unge mennesker. Relativt set gik det hårdest ud over befolkningen i de gamle Sorø og Holbæk amter.
Foredragsholderen var Hans Trier, der er tidligere embedslæge i Vestsjællands Amt og desuden uddannet som historiker. Han har bopæl i Slagelse. Han berettde om den største medicinske katastrofe herhjemme i flere hundrede år.
Da epidemien rasede, levede befolkningen i frygt og angst. Tusindvis af raske danskere hjalp frivilligt og selvopofrende de syge medborgere. Det var en af de største udfordringer, det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået over for.
Alligevel er der tale om en overset del af danmarkshistorien, som Hans Trier har gravet frem og også skrevet bogen ”Angst og Engle” om, der udkom sidste år. Den kom tidligere i år ved en læserafstemning hos Dansk Historisk Fællesråd ind på en fornem 2. plads ved kåringen af årets historiske bog. I øvrigt har Trier tidligere skrevet en række artikler om forebyggelse af smitsomme sygdomme og om medicinens historie.
I sin karriere ved Statens Serum Institut og som embedslæge i Vestsjællands Amt har Trier deltaget i bekæmpelse af epidemier på lokalt og nationalt niveau, så han kender til emnet indefra.
Hans Trier, der nu er pensioneret, er i dag en del af det korps af frivillige, som er tilknyttet Slagelse Arkiverne, hvor han forsker i lokalhistoriske emner. Derfor kunne han også krydre sit foredrag med lokale vinkler.
Onsdag den 2. oktober 2019
I samarbejde med Det Røde Pakhus i Skælskør og Folkeuniversitetet i Sorø
Tidligere embedslæge og forfatter Hans Trier fortalte om katastrofen, som ramte oveni millioner af døde i første verdenskrig.
Den spanske syge, en voldsom influenzaepidemi, hærgede verden over i 1918-20. Den kostede over 50 millioner mennesker livet. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende unge mennesker. Relativt set gik det hårdest ud over befolkningen i de gamle Sorø og Holbæk amter.
Foredragsholderen var Hans Trier, der er tidligere embedslæge i Vestsjællands Amt og desuden uddannet som historiker. Han har bopæl i Slagelse. Han berettde om den største medicinske katastrofe herhjemme i flere hundrede år.
Da epidemien rasede, levede befolkningen i frygt og angst. Tusindvis af raske danskere hjalp frivilligt og selvopofrende de syge medborgere. Det var en af de største udfordringer, det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået over for.
Alligevel er der tale om en overset del af danmarkshistorien, som Hans Trier har gravet frem og også skrevet bogen ”Angst og Engle” om, der udkom sidste år. Den kom tidligere i år ved en læserafstemning hos Dansk Historisk Fællesråd ind på en fornem 2. plads ved kåringen af årets historiske bog. I øvrigt har Trier tidligere skrevet en række artikler om forebyggelse af smitsomme sygdomme og om medicinens historie.
I sin karriere ved Statens Serum Institut og som embedslæge i Vestsjællands Amt har Trier deltaget i bekæmpelse af epidemier på lokalt og nationalt niveau, så han kender til emnet indefra.
Hans Trier, der nu er pensioneret, er i dag en del af det korps af frivillige, som er tilknyttet Slagelse Arkiverne, hvor han forsker i lokalhistoriske emner. Derfor kunne han også krydre sit foredrag med lokale vinkler.
Årbogsudlevring i Broby gl. skole
Jørgen From Andersen dørene for årbogsudleveringen
Fredag den 29. november 2019
Der skete helt præcist på Broby Gamle Skole, Suserupvej 55, 4180 Sorø. Skolen ligger som en lille kulturhistorisk lomme på det sted, hvor den blev opført i bedre byggeskik i 1930’erne.
Skolevirksomheden er for længst ophørt, men bygningerne ligger der endnu og bruges nu som et kulturhus, som Jørgen From Andersen og andre gode folk har drevet på stedet i de sidste mange år.
Vi samledes i den gamle gymnastiksal, hvor værten fortalte om stedets historie i fortid og nyeste tid og også kom ind på en omtale af den lokalhistoriske forening med det bemærkelsesværdige navn “Lille Anes Venner”.
Derpå kunne Helge Torm som årbogsredaktør løfte sløret for foreningens nye årbog, som der blev udleveret.
Der blev budt på et glas vin, og bestyrelsens håb om at få hilst på rigtig mange af medlemmerne ved denne festlige lejlighed blev opfyldt, da næsten et hundrede medlemmer var mødt op.
Jørgen From Andersen dørene for årbogsudleveringen
Fredag den 29. november 2019
Der skete helt præcist på Broby Gamle Skole, Suserupvej 55, 4180 Sorø. Skolen ligger som en lille kulturhistorisk lomme på det sted, hvor den blev opført i bedre byggeskik i 1930’erne.
Skolevirksomheden er for længst ophørt, men bygningerne ligger der endnu og bruges nu som et kulturhus, som Jørgen From Andersen og andre gode folk har drevet på stedet i de sidste mange år.
Vi samledes i den gamle gymnastiksal, hvor værten fortalte om stedets historie i fortid og nyeste tid og også kom ind på en omtale af den lokalhistoriske forening med det bemærkelsesværdige navn “Lille Anes Venner”.
Derpå kunne Helge Torm som årbogsredaktør løfte sløret for foreningens nye årbog, som der blev udleveret.
Der blev budt på et glas vin, og bestyrelsens håb om at få hilst på rigtig mange af medlemmerne ved denne festlige lejlighed blev opfyldt, da næsten et hundrede medlemmer var mødt op.
