Boganmeldelse 052


Strejftog gennem stenalderen i Raklev Sogn
Af Jens Nielsen





Jens Nielsen har i mange år beskæftiget sig med arkæologiske udgravninger i Kalundborg-området som projektansat på Kalundborg Museum i 24 år. Også efter
pensioneringen deltager han stadig som frivillig og ulønnet medarbejder. Hans arbejde har givet ham en meget stor viden, som han bl.a. har formidlet i omkring 200 artikler.

Nu er der kommet en hel bog på 130 sider om stenalderen i Raklev Sogn. Bogen skildrer kort forskellige perioder/kulturer, og relaterer disse perioder til fund, der er gjort i Raklev sogn. Og man må nok sige, at der er mange fund og minder. Specielt imponerende er det store antal dysser og jættestuer, som er flot beskrevet med flotte og gode illustrationer.

Bogen kan købes på Raklev Lokalarkiv.