Boganmeldelse 009


Nyhedsbrev
Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv





December 2017

Den første af de lokalhistoriske artikler i denne udgave af nyhedsbrevet fra Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv, handler om Godsforvalter Mynster på Bødstrup, der ligger i Drøsselbjerg Sogn. Baggrunden for at skrive en artikel om ham er, at han gendigtede to, og oversatte 36 af Luthers salmer. Som bekendt har 2017 været markeret som ”Luther-år”, idet det er 500 år siden, Luther slog sine 95 teser op i Wittenberg og dermed startede det, vi senere har kaldt ”reformationen”. Mynster havde sit virke på Gørlev-egnen fra 1839, hvor han blev godsforvalter på Aagaard, men allerede året efter skiftede han job til Bødstrup, hvor han levede til sin død i 1885.Artiklen er skrevet af lokalhistorikeren Helge Christiansen fra Bildsø.

En anden artikel er erindringer om jul og vinter i 1940’erne ved Kirke Helsinge og Mullerup Havn. Erindringerne er fortalt af Poul Hallebye-Hansen.

Den tredje artikel fortæller om, da både Gørlev og Helsinge mistede sine skøjtesøer, og som man næsten kan regne ud, er årsagen den tørlægning, der har fundet sted overalt i Danmark helt frem til 1960’erne. Nu er tendensen delvis vendt, og der genskabes flere og flere af de tidlige søer og våde enge. Således etablerede den daværende Gørlev Kommune i 1993 en lille sø i det omtalte gamle søområde.




Oktober 2017

Ud over de naturlige foreningsmeddelelser om kommende og afholdte arrangementer m.v., indeholder nyhedsbrevet fra Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv som altid også et par lokalhistorisk artikler.

Den ene handler om Ølshøj, der i dag i lokalområdet nok er mere kendt som Vandværkshøj. Vi får historien om højen, hvor der i 1909 blev etableret en vandbeholder, der dog mistede sin betydning omkring 1973. I dag er området et af Gørlev Bys rekreative områder.

Den anden artikel er om kunstmaleren Eyvind Olesen fra Svallerup. Han blev født og voksede op i Svallerup, men var i ungdommen splittet i forhold til, om han skulle leve op til forældrenes forventning om, at han skulle blive præst eller han skulle følge sin egen lyst og blive kunstmaler. Det endte med, at han blev kunstmaler. Han debuterede i 1932 og fik for alvor sit gennembrud i 1941 på sommerudstillingen på Statens Museum for Kunst. Ejvind Olesen døde i Sorø i 1995. I nyhedsbrevet er også aftrykt fire eksempler på Olesens værker.




Maj 2017

Udover de naturlige foreningsmeddelelser om kommende og afholdte arrangementer m.v., indeholder nyhedsbrevet for Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv
også et par lokalhistorisk artikler.

Den ene handler om Frederik den 6.s guldur, som han lagde i en vugge i stuen hos gårdmand Jørgen Hansen på Reersø. Gaven var som tak for en tjeneste, som Jørgen Hansen havde udført for kongen midt under Englandkrigen i 1801. Jørgen Hansen havde nemlig sejlet nogle af kongens vigtige dokumenter over Storebælt. En bedrift, der også betød, at Jørgen Hansen blev udnævnt til Dannebrogsmand.

En anden artikel handler om Augerup Mølle, der eksisterede fra 1825. De sidste rester af møllen blev fjernet i 1989.

Nyhedsbrevet indeholder også et par andre mindre artikler, blandt andet om tidligere tiders vareautomater, hvor man kunne trække diverse varer efter butikkernes lukketid.

Endelig skal nævnes artiklen om lapidariet ved Svallerup, hvor der står en samling af tidligere tiders kilometersten.




Januar 2017
December 2016

Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv udsendt ikke mindre end 2 nyhedsbreve. De 2 nyhedsbreve indeholder tilsammen flere lokalhistoriske artikler fra området.

Der er to artikler om Mullerup Brugs, dels en om juletravlheden, og dels en om dagligdagen i Brugsen fra 1969-1974. Artiklerne er blevet til på grundlag af Erna Flink Pedersens erindringer. Hun og hendes mand Alving var uddelere i Brugsen og havde også bopæl i samme bygning som butikken. Det er spændende læsning med mange sjove og tankevækkende historier om livet i det lille bysamfund.

I en anden artikel fortæller Jørgen Vognsen om sin hobby med at gå med metaldetektor. Han fortæller blandt andet om nogle lokale fine fund fra eksempelvis Bakkendrup og Kirke Helsinge.

Der er også en artikel om busruten mellem Gørlev og Slagelse, og her er udgangspunktet for artiklen en række fine billeder.

Endnu en artikel har sit udgangspunkt i et billede, nemlig et billede af pastor Johan Peter Østrup, der var præst i Gørlev og Bakkendrup fra 1830-1833. Trods den korte ansættelsesperiode, er det en dramatisk historie om præsten og hans virke, specielt hans død.

Endelig er der en lille artikel om vildtbanepæl nummer 4, der står syd for Drøsselbjerg i den tidligere amtsgrænse mellem Holbæk og Sorø amter.




November 2016

7. september 2016 fejrede Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv sit 40-års jubilæum. Dette jubilæum fylder rigtig meget i foreningens fjerde nyhedsbrev i 2016.

Der er et referat fra receptionen, herunder også resumé af borgmester Martin Damms tale ved receptionen og redaktørens orientering om jubilæumsbogen. Endelig er der en kort gennemgang af jubilæumsbogens indhold. Jubilæumsbogen kan købes for 125 kroner på Arkivet i Gørlev i åbningstiden eller ved henvendelse til formanden Anne Christensen på telefon 5885 5173.

Men nyhedsbrevet har også fået plads til en artikel med Otto Birchs erindringer. Otto Birch blev født på Djursland, men tilbragte det meste af sit liv på Reersø. Han var med i frihedsbevægelsen under den tyske besættelse 1940-45, hvor der var 12 tyske soldater stationeret på Reersø. Hans fortælling slutter i 1945, men Otto Birch levede til 1987.




August 2016

Udover en 40-års jubilæumsbog har Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv udsendt det tredje nyhedsbrev i 2016. Der er naturligvis omtale af foreningens medlemsaktiviteter, men også en fyldestgørende artikel om Gørlev Avis, som arkivet har en komplet samling af.

Samlingen fylder 3,40 hyldemeter. Avisen udkom i perioden 1915-1999, og blev uddelt til samtlige husstande i Gørlev og omegn. Initiativtager og idemand bag avisen var malermester Ferdinand Holkjær, der drev sin forretning fra en adresse på Dybekær. Efter Holkjær fulgte flere forskellige udgivere, sidst Villy og Kirsten Rasmussen, der ejede virksomheden i 55 år indtil de solgte til Kalundborg Folkeblad i 1984.

Gørlev Avis skiftede navn i 1994, da det blev lagt sammen med Ugebladet Vestsjælland.

Udover artiklen om Gørlev Avis indeholder nyhedsbrevet også anden del af Jens Benoni Willumsens erindringer fra Mullerup Havn.

Nyhedsbrevet er redigeret af Inger Marie Skovager.




Maj 2016

Gørlev Lokalhistoriske Forening fejrer 7. september 2016 sit 40-års jubilæum. Det markeres med en reception og udgivelse af et jubilæumsskrift med artikler fra lokalområdets historie lige fra oldtiden til kommunesammenlægningen i 2007.

Men også det senest udsendte nyhedsbrev rummer ud over foreningsmeddelelser (herunder referat fra generalforsamlingen 16. marts) også lokalhistoriske artikler.

Den første artikel er en fortsættelse fra nyhedsbrevet fra marts 2016, og handler om de mange forskellige virksomheder, der har holdt til på Algade 30 i Gørlev. Det er en spændende måde at tage udgangspunkt i en bestemt adresse.

En anden artikel er Jens Willumsens erindringer om barndommens ferier ved Mullerup Havn. Det var en tid, hvor der var stor aktivitet i området omkring havnen, blandt andet var der også en købmand. Men Willumsen beskriver også på fin vis livet i familiens ”lille stribede sommerhus” med tilhørende lokum, men uden elektricitet. Denne artikel fortsættes i næste nyhedsbrev.




December 2015

Gørlev Lokalhistoriske Forening fejrer 7. september 2016 sit 40-års jubilæum. Det markeres med en reception og udgivelse af et jubilæumsskrift med artikler fra lokalområdets historie.

Men også det senest udsendte nyhedsbrev rummer ud over foreningsmeddelelser også lokalhistoriske artikler. Den første artikel er om ”Godgørenhed”, ikke blot i juletiden, men hele året. Vi får historien om ”Arbejde Adler”, både den nationale historie, men også historien om afdelingen i Gørlev, der begyndte sit virke i 1914, tre år efter, at landsforeningen var stiftet.

En anden artikel handler om Mullerup Bryggeri, der blev opført 1868 og nedlagt i 1915 efter, at det var overtaget af Slagelse Bryghus i 1911.

Men også Gørlev har i en kort periode haft sit eget ølbryggeri, nemlig fra 1904 til 1912. Også dette bryggeri blev overtaget af Slagelse Bryghus, der havde
ejendommen på Duemosevej helt frem til 1955, men som alene anvendte bygningen som depot.




September 2015

Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv, der den 7. september 2016 kan fejre 40-års jubilæum, har i september udsendt nyhedsbrev med omtale af foreningens aktiviteter, både allerede afviklede og kommende.

I den forbindelse skal nævnes, at foreningen den 30. september afviklede et foredrag med Henning Bonde og Finn Jensen: ”Husjomfruen og Skibsrederen” om Marie Jensen, der var husjomfru hos A.P. Møller og hans familie, når de opholdt sig på Kattrup. Arrangementet blev så stort et tilløbsstykke, at det måtte gentages ikke mindre end to gange! Sig ikke, at der ikke er interesse for godt formidlet lokalhistorie!

Ud over foreningens aktiviteter indeholder nyhedsbrevet også en længere artikel om Biografen i Gørlev. De første filmforevisninger i Gørlev fandt sted på Gørlev Hotel, men i 1913 kom byens første rigtige biografteater på Algade 19. Her var der plads til omkring 100 personer. I 1916 blev biografen på Østerled opført, og det er den bygning, vi kender den dag i dag. Biografen kan således til november næste år fejre 100 års jubilæum. På Østerled var der plads til omkring 150 personer. I 1987 blev ejendommen solgt til Gørlev Kommune, der indrettede den til medborgerhus med navnet ”Den Gamle Biograf”. I dag fungerer biografen som kulturhus med fire faste brugergrupper, blandt andet Gørlev Filmklub.




Juni 2015

Udover diverse foreningsmeddelelser om afviklede og kommende arrangementer, indeholder nyhedsbrevet en række mindre artikler om besættelsestiden 1940-1945 i Gørlev og omegn. Temaet er et naturligt valg i år med henholdsvis 75 og 70 år siden besættelsen og befrielsen.

Artiklerne skildrer på forskellig vis hverdagsbegivenheder under besættelsen, herunder begivenheder, der blev noteret i vagtværnets rapportbog. Vagtværnet blev oprettet efter at tyskerne havde taget politiet i september 1944.

Herudover får vi erindringer om frihedsbevægelsen på Reersø, i Gørlev og i Svallerup. Blandt andet er der en beretning fra våbennedkastninger på egnen.

Endelig er der en artikel om et allieret flystyrt tæt på Gørlev Skole den 20. marts 1945. Alt i alt et godt supplerende bidrag til lokalhistorien om besættelsestiden.




Marts 2015

Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv har udsendt det første nyhedsbrev for 2015. Udover forskellige oplysninger om foreningen og arkivet, herunder
generalforsamlingen, hvor Carsten Egø Nielsen holdt et foredrag ”Roebaner og andre baner i Gørlev”, indeholder nyhedsbrevet to lokalhistoriske artikler.

Den første handler om afholdsrestaurationen og sommerpensionatet ”Lyngbo” på Hyrdehusvej ved Bjerge Strand. Stedet blev startet i 1934 af Herta Hansen, og det er hendes barnebarn Per Olesen, der har stillet sin viden og billeder til rådighed. Stedet eksisterede som restaurant og pensionat til 1976, men den sidste ejer fortsatte med at have enkelte pensionærer helt frem til omkring 1992.

Den anden 9 sider lange artikel handler om Gørlev Andelsmejeri, der eksisterede fra 1887 til 1963. Artiklen med mange gode samtidige billeder fortæller om mejeriet, men også om hvordan det satte sit præg på den daværende lille landsby “Gjörlev”.




December 2014

Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv har udsendt det fjerde nyhedsbrev for 2014. Udover forskellige oplysninger om foreningen og arkivet, indeholder
nyhedsbrevet en rigtig ”juleartikel”.

Artiklen har titlen ”Flag, trommer og trompeter på juletræet” med undertitlen ”Er nogle af de gamle juletraditioner ved at forsvinde?” Og man kan jo så selv tænke på, om man i 2014 havde flag, trommer og trompeter på juletræet. I artiklen er 186 elever på Kirke Helsinge Skole blevet spurgt, og af dem havde de 101 pyntet juletræet med trommer, mens det kun var omkring halvt så mange, der havde pyntet med flag og trompeter.

Der er også en artikel om julestuen og dens julelege, hvor nogle af de gamle julelege bliver beskrevet. Nogle af dem blev af datidens myndigheder betegnet som
usømmelige, og flere gange blev legene forbudt, fx i 1629, 1683 og i 1730.

Nyhedsbrevet har også en artikel, der ikke omhandler julen, men om Vinde Helsinge Købmandshandel.




Oktober 2014

Nyhedsbrevet fra Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv indeholder udover diverse foreningsmeddelelser om afholdte og kommende arrangementer, også et par længere lokalhistoriske artikler.

Mest omfattende er en artikel om cementstøberiet på Svallerup Strand, der senere har udviklet sig til Gammelrand Beton. Virksomheden begyndte produktionen af mursten i cement i 1930’erne, og der er endnu bygninger bevaret fra tiden på Svallerup Strand, herunder grundlæggerens villa ”Havly”, hvor han boede indtil i 1950’erne, hvor han flyttede til Kalundborg. I dag ejes Gammelrand Beton af grundlæggerens søn, og har ca. 75 medarbejdere ansat. Beretningen om cementstøberiet suppleres af erindringer fra en tidligere ansat, der arbejdede i virksomheden 1960-66.

Herudover indeholder nyhedsbrevet et par små artikler af netop afdøde Knud Hansen fra Reersø og endelig er der en ældre beretning om rapshøst på Bøstrup.




Juni 2014

Gørlev Lokalhistoriske Forening udsender – som flere andre lokalhistoriske foreninger – et spændende nyhedsbrev til medlemmerne flere gange årligt. Udover omtale af foreningens afholdte og kommende arrangementer, indeholder nyhedsbrevet fra Gørlev også små lokalhistoriske artikler.

Her er eksempelvis erindringer fra en dansk soldat fra Gørlev, der deltog i krigen i 1864, ligesom der er breve til hjemmet fra en anden soldat fra Gørlev-området.

En anden artikel har også relation til de dansk-tyske krige, nemlig en artikel om pastor N.F. Feilberg, der var sognepræst i Slesvig før han i 1865 kom til Kirke Helsinge som en hårdt mærket mand.

Nyhedsbrevet også omtaler afsløringen af mindepladen over de 8 flyvere, der mistede livet ved Drøsselbjerg Klint den 21. april 1943. Mindepladen er kommet op på initiativ af lokalhistorikeren Helge Christiansen, Bildsø og blev afsløret 21. april 2014.