Boganmeldelse 056


Landsbyen Stude
Af Lissi Jørgensen Pedersen og Finn Pedersen





”Landsbyen Stude” er den sidste af en række bøger, der beskriver landsbyerne i Hemmeshøj Sogn.

Bogen beskriver landsbyens udvikling fra sidste halvdel af 1700-tallet til vore dage. Den beskriver de enkelte ejendomme, deres ejerforhold med deres fæstere, lejere eller aftægtsfolk. De mange oplysninger er indhentet gennem folketællinger, kirkebøger, brandforsikringer, tinglysninger, aviser m.v.

Bogens primære målgruppe er folk med tilknytning til egnen og slægtsforskere, idet mange hundrede familier er omtalt.

Bogen er på 170 sider og kan købes for 250 kroner på adressen Kærebjergvej 27 i Boeslunde ved henvendelse på telefon 24208915 eller 51506983.