Boganmeldelse 061


Danseglæde gennem hele livet
Af Steen Friis Andersen



Steen Friis Andersen har skrevet bogen om det kendte danselærerpar Inge og Kaj Hansen. I mere end 50 år underviste Inge og Kaj Hansen i dansens glæder.

Selv om parret havde udgangspunkt i Skælskør underviste de mange steder i Vestsjælland f.eks. Agersø, Boeslunde, Gerlev, Tjæreby, Slagelse, Sorø og Bisserup. Og det blev også til undervisning på Hjortholm Kostskole, Flakkebjerg Ungdomshjem, Børnefugleskydningen, Odd Fellow-logen Slagelse, Rotary Skælskør, Basnæs Gods, Gerdrup Gods og mange flere steder, som skulle klares sideløbende med de faste danseundervisningstimer rundt omkring.