Boganmeldelse 149


Høng varmeværk
Af Bent Frandsen



Er der nogen, der kender Høngs historie, er det fhv. lektor Bent Frandsen, der stort set er enerådende i forhold til at skrive bøger om områdets historie. Og han har gjort det igen!

I anledning af Høng varmeværks 50års jubilæum har han skrevet en bog på 70 sider, der går i dybden med varmeværkets udvikling. Den nøjagtige dato for stiftelsen af selskabet bag er den 29. november 1962 og allerede året efter begyndte produktionen på et oliefyret varmeværk på Møllevej.

I 1977 opførtes værket på Banemarken og siden 1986 har man anvendt halm til produktionen – fra 2004 også træflis. Værket er således i dag 100 % CO2-neutralt. Fremtiden er måske et stort solvarmeanlæg med solceller på et 5,5 hektar stort område.