Nyhedsbrev
Kalundborg Arkæologiforening
September 2017
Kalundborg Arkæologiforening har udsendt nyhedsbrev med en række spændende artikler om det arkæologiske arbejde og fund i foreningens geografiske område.
Gunnar Jørgensen, der har erfaring med arkæologisk arbejde siden slutningen af 1960’erne, og i øvrigt er en fremragende fortæller, skriver om fund fra Ubby. Artiklen indeholder også en række billeder af nogle af de spændende fund fra forskellige historiske perioder.
Foreningens formand, David Barry, beretter om foreningens hjælp med at udgrave en boplads fjernt fra de hjemlige egne, nemlig i Tåstrup.
Og det er også ham, der skriver om sjældne detektorfund fra vikingetid, nemlig om bronzematricer og – patricer til produktion af små pyntenitter og/eller presblik med blomster- eller rosetmotiver. Nogle af de sjældne fund er gjort i omegnen af Kalundborg.