2017

Afholdte arrangementer

Årsmøde og generalforsamling
Kulturladen, Fuglebjerg
Tirsdag den 4. april 2017

Å r s m ø d e
Årsmødet blev indledt med historien om Fuglebjerg Kro, der er nabo til Kulturladen. Det er i år 325 år siden, at Fuglebjerg Kro i 1692 fik sit kongelige privilegium af Christian 5. Orienteringen, der blev krydret med sjove historier og anekdoter, blev givet af Bertel Hansen, formand for Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening. Han er forfatter til en nylig udgivet bog om kroens historie. Den nuværende bygning er fra 1856. Indtil 1949 var der også købmandsbutik i bygningen. Vi fik også lidt generel historie om Fuglebjerg og Fuglebjerggård, der ligger tæt på kroen.
G e n e r a l f o r s a m l i n g
Efter kaffe med kage bød formand Helge Torm velkommen til Historisk Forening for Vestsjællands generalforsamling 2017. I generalforsamlingen deltog 44 personer.
Generalforsamlingen forløb helt uden dramatik af nogen art. Beretning og regnskab blev godkendt. Alle valg var genvalg.
Klik her for at læse referatet fra generalforsamlingen.





Sommertur i bus til Nordsjælland
Frederiksværk og Hundested
Lørdag den 20. maj 2017

F r e d e r i k s v æ r k
Efter opsamlingen i fire af det gamle Sorø amts købstæder, nemlig Skælskør, Korsør, Slagelse og Sorø, kørte bussen mod Frederiksværk. Inden vi nåede frem til Krudtværksmuseet, kørte bussen en lille omvej forbi Arresødal, der blev oprettet som hovedgård i 1773 af Johan Frederik Classen. Han havde i 1756 sammen med en anden person anlagt et krudtværk og kanonstøberi i det, der er det nuværende Frederiksværk. I 1761 blev virksomhederne solgt til kongen, men Classen fortsatte som leder. I 1767 blev virksomheden gradvist igen tilskødet Classen, der efterhånden opnåede ordrer på leverancer til hær og flåde på yderst gunstige vilkår. J, F. Classens godser i Nordsjælland og på Falster blev efter hans død i 1792 omdannet til det endnu eksisterende almennyttige Classenske Fideikommis. Arresødals nuværende hovedbygning er opført 1786-88, og ombygget flere gange, senest i 2004, hvor den blev indrettet til privathospital.
Fra Arresødal kørte vi den korte vej til Krudtværksmuseet, hvor vi fik en introduktion af Ib Schaldemose fra museet. Krudtværksmuseet er et spændende sted. Krudtmøllerne ligger på række langs med kanalen, der løber gennem hele Frederiksværk. Umiddelbart er det svært midt i idyllen at forstå, at historien tager sit udgangspunkt i krig, død og ulykke. Ikke desto mindre blev der her fremstillet krudt til Danmarks hær og flåde i mere end 200 år. Også selve arbejdet med krudtet var farligt. Det skete med jævne mellemrum, at en mølle sprang i luften og skabte død og lemlæstelse. På museet fik vi fortællingen om fremstillingen af krudt, vandkraften, arbejdsforholdene osv.
H u n d e s t e d
Fra Krudtværksmuseet kørte bussen til Hundested, hvor vi fik frokost på kroen.
Efter frokosten så vi Knud Rasmussens Hus, som den store polarforsker byggede som arbejds- og sommerhus i bakkerne nord for Hundested. Huset blev ramt af en voldsom brand i 2011, men er nænsomt genskabt. Huset fungerede som Knud Rasmussens arbejdshus, når han var i Danmark, og det var her, han planlagde sine ekspeditioner, arbejdede på sine manuskripter og dyrkede social omgang med sine venner, kollegaer og andre forfattere. Der er indrettet museum og mindestue for den berømte polarforsker. Knud Rasmussen har haft stor betydning for udforskningen af Grønland. De syv ekspeditioner, han tog initiativ til, har hver især givet et betydeligt videnskabeligt udbytte. I ekspeditionerne deltog flere andre videnskabsmænd, som indenfor deres individuelle fagområder bidrog til udforskningen og kortlægningen af Grønland og Arktis. Hanne Pedersen og Conni Bruun fortalte den fantastiske historie om Knud Rasmussen.
Efter besøget i Knud Rasmussens Hus og den traditionelle kaffe, begyndte hjemturen, hvor bussen kørte gennem Slangerup. I bussen fik vi historien om den tidligere købstad Slangerup og salmedigteren Thomas Kingo, der blev født i byen i 1634. Kingo havde også tætte relationer til Vestsjælland. Fra 1659 var han huslærer på Vedbygård, hvor han skrev en del af sine første digte. I 1661 blev han ansat som kapellan hos præsten Peder Worm i Kirke Helsinge og Drøsselbjerg sogne indtil han i 1669 blev sognepræst i fødebyen.
Slangerup nævnes som købstad allerede i 1252, men byen er formentlig endnu ældre. Den havde købstadsrettigheder indtil 1809, hvor disse blev tildelt Frederikssund.



Efterårstur til Reersø og Mullerup
Sensoomertur i egne biler
Lørdag den 9. september 2017

Årets efterårsudflugt i egne biler gik til Reersø og Mullerup Havn. Vi mødtes klokken 13:30 på den offentlige parkeringsplads midt i Reersø by.
Vores guide hele eftermiddagen var forhenværende borgmester i Gørlev Kommune, Jørgen Arnam-Olsen. Han har et stort kendskab til hele den tidligere Gørlev Kommune, og viste blandt andet Dronning Margrethe 2. rundt på Reersø, da hun besøgte stedet i 1995. Vi gik på grund af regnen kun en kort tur gennem den gamle by forbi kirken.
R e e r s ø
Som navnet antyder, var Reersø oprindelig en ø, men langsomt medførte erosion på øens vestside, at Reersø blev landfast med Sjælland. Landsbyen er beliggende langs Strandvejen, der fører fra Sjællandssiden til Reersø Havn. Landsbyen blev udskiftet, men kun en enkelt af gårdene blev udflyttet. Derfor klumper gårdene sig stadig sammen på deres gamle plads.
Undervejs rundt i byen hørte vi om Dronning Margrete 1. forlis i Storebælt i 1412 og om, hvordan hun reddede sig i land på Reersø. Vi mødte også en af de haleløse katte, som stedet er kendt for. Reersø har også haft sin egen hjemstavnsforfatter, nemlig Thorkild Gravlund. Han var for området, hvad Jeppe Aakjær var i Jylland, nemlig en forfatter, der beskrev, hvorledes livet foregik i datidens Danmark uden for de store byer. Gravlund er kendt for sentensen “Det skal være, som det var, og det skal blive, som det er.”
Reersø fik først egen kirke i 1904, før den tid hørte området til Kirke Helsinge sogn. På grund af vejret nåede vi ikke ned Reersø Havn, der blev anlagt i 1915. Havnen er i dag mest kendt som hjemsted for Musholm Lax. I 1960’erne blev der også anlagt en radiostation på Reersø. Stationen var en kortbølgesender, der skulle forbedre radioforbindelserne til blandt andet Grønland. Der var stor modstand fra beboerne mod anlæggelsen af stationen, der netop i disse år er under afvikling, da man nu benytter andre kommunikationsmåder, eksempelvis satellitter.
Klokken cirka 15 kørte vi fra Reersø ad den smukke vej over Dalby til Mullerup Havn, hvor vi fik kaffe med æblekage på Skipperkroen.
Den planlagte rundt på havneområdet blev aflyst, da det nu virkelig regnede. I stedet fortalte Jørgen Arnam-Olsen indendøre på kroen om stedets historie og ikke mindst om alle de fantasifulde udviklingsplaner, som skiftende ejere har præsenteret.
M u l l e r u p H a v n
Handelsbyen Slagelse har af naturlige grunde altid manglet egenn havn i konkurrencen med havnebyerne Korsør og Kalundborg. Godsejeren på Bøstrup opfordrede derfor købmand Hans Henrik Schou i Slagelse til at bygge en havn og et kornmagasin ved Mullerup Strand. Dette skete i 1838. Senere blev der bygget endnu en magasinbygning. Havnen blev i en periode meget benyttet. I 1904 skiftede havnen ejer, idet Slagelse Byråd vedtog at købe havnen for 20.000 kroner. Kommunen solgte havnen videre i 1922 til sukkerfabrikken “Vestsjælland” i Gørlev for 55.000 kroner.
Sukkerfabrikken udvidede deres smalsporede roebaner med en syv kilometer lang strækning til Mullerup Havn, og udvidede og uddybede desuden havnen. Udover at udskibe sukker og melasse modtog sukkerfabrikken kul og kalksten til produktionen via havnen. Under besættelsen 1940-1945 blev der sejlet megen brunkul fra Jylland til Sjælland via Mullerup Havn. Omkring 1959 solgte Sukkerfabrikken havnen til en entreprenør, der i 1968 solgte den videre til Ole Botved. Han ombyggede havnen til en moderne marina og opførte en produktionshal, hvor hans hurtiggående motorbåde blev produceret. Ole Botved gik personligt konkurs i 1977, men produktionen fortsatte i blandt andet Mullerup frem til 1992. I et af de tidligere pakhuse var der indrettet kro, som brændte i 1996, men den blev genopbygget i samme stil, nu Skipperkroen. Nye ejere renoverede havnen, og i 2009 blev havnen genindviet i overværelse af 1.500 mennesker.



Årbogsudlevering i Slagelse
Sogneladen, Sct. Peders Kirke, Slagelse
Fredag den 24. november 2017

Efter velkomst ved formanden Helge Torm, gik de mange fremmødte de få skridt til Sct. Peders Kirke, hvor sognepræst Grith Seersholm fortalte inspirerende og levende om kirken. Først om den udvendige arkitektur, hvor der er mange spor af de ombygninger, der er foretaget i tidens løb. Derefter om kirkens spændende inventar, hvoraf nogle effekter menes at stamme fra Antvorskov Kloster.
Tilbage i Sogneladen kunne Helge Torm løfte sløret for den længe ventede og imødesete årbog, som også i år blev færdig til tiden. Artiklerne i bogen og forfatterne bag blev omtalt udførligt omtalt af Helge Torm, hvorefter medlemmerne ivrigt kastede sig over bogen, mens de nød et glas vin inden hjemturen, hvor solen smukt gik ned i Store Bælt.