2018


Udlevering af årbog 2018 i Korsør
Fredag den 23. november 2018

Årbog 2018 blev præsenteret ved en reception i Skt. Gertruds Hus, hvor omkring 75 medlemmer deltog.
Den oprindelige købstadskirke i overfartsbyen Korsør var viet til Skt. Gertrud. Kirken blev revet ned i 1863 efter mange års misligholdelse. Glansen var gået af Skt. Gertrud. Efterfølgeren blev indviet i 1871 og fik navnet Skt. Povls kirke. Om dette og meget andet berettede næstformand i menighedsrådet Finn Mikkelsen i et spændende foredrag, hvortil han havde fundet mange gamle billeder frem af gemmerne.
Foreningens formand Helge Torm præsenterede først årets forfattere, som ud over ham selv er Vibeke Meister Beltoft, Bertel Hansen, Lis Steensen og Preben Morbech Espenheim, hvorefter han udførligt fortalte om indholdet i årbogens 6 artikler.
Som det ses herunder, blev årbogen smukt omtalt i både Korsørposten og Sorø Avis.


Efterårstur til Næstved i egne biler
Lørdag den 8. september 2018

Efterårsturen i 2018 gik til Næstved, der i middelalderen var en af Sjællands vigtigste købstæder.
Vi mødtes foran Sct. Mortens Sognegård ved Ostenfeldtparken.
Tidligere borgmester Henning Jensen var vores turguide, der førte os til havnen og langs den fritlagte Suså og videre gennem bymidten. Vi kom bl.a. forbi Næstveds to middelalderkirker Sct. Peders og Sct. Mortens, over de to torve Axeltorv og Hjultorv, Bjørn Nørgaards skulptur “Slattenpatten”, Helligåndshuset fra 13-1400-tallet, rådhuset fra middelalderen (ca. 1480), råd-, ting- og arresthuset fra 1856 (Bindesbøll), Grønnegades Kaserne og de to 1500-tals huse i Riddergade: Riddergården og Apostelhuset.
Undervejs drak vi kaffe på Café Grønnegade.


Sommertur med bus til Nakskov – Byen og Fjorden
Lørdag den 26. maj 2018

Årets sommertur gik til Nakskov. Bussen samlede som sædvanlig deltagere op i Skælskør, Korsør, Slagelse og Sorø om morgenen. Vi kørte sydpå til det flade Vestlolland med de store gårde på de fede jorder.
Ved ankomsten til Nakskov delte vi os op i et byhold og et fjordhold. Byholdet blev vist rundt af Ole Munksgaard. Fjordholdet sejlede fra havnen med postbåden Vesta, hvor skipper Otto Paludan præsenterede os for den maritime vinkel.
Vi spiste frokost på Restaurant Fjorden ved Hestehovedet, hvorefter holdene byttede plads.
Nakskovs placering i bunden af fjorden tæt ved de rige nordtyske hansestæder gjorde den i middelalderen til en af de vigtigste danske købstæder. Den naturlige, krogede sejlrende lå tæt ved Slotø, hvor fjenden kunne beskydes fra en fæstning, der omkring år 1500 blev suppleret med et skibsværft for den danske flåde.
Hjemturen fulgte Lollands nordkyst. Vi passerede Dodekalitten, som betyder de 12 sten. Der står dog for tiden kun seks store skulpturer, måske nutidens svar på kæmpehøjene. Vi holdt kaffepause i Blans havn, et lille hyggeligt fiskerleje på nordkysten mellem Kragenæs og Bandholm. Bandholm Havn, anlagt af Knuthenborg, kom vi også forbi. Stedet er også kendt for Knuthenborg Park og veteranjernbanen.


Årsmøde med generalforsamling i Sorø
Tirsdag den 10. april 2018

Vi mødtes på parkeringspladsen bag Hotel Postgården i Sorø, hvorefter formanden Helge Torm viste os rundt i den ældste del af Sorø by, ligesom vi fik i den kølige aprilvind fik set Klosterkirken og Akademiet udefra.
Efter rundturen samledes vi på Hotel Postgården til den årlige generalforsamling, hvor de vigtigste punkter var formandens beretning, kassererens regnskabsfremlæggelse og nyvalg til bestyrelsen.
Klik her for at læse referatet fra generalforsamlingen.


Gårdmalere og gårdmalerier i Lynge Forsamlingshus
Torsdag den 15. marts 2018

Arkitekt Niels Bendsen, Hjørring, kom til forsamlingshuset i Lynge for at fortælle om et kulturhistorisk værdifuldt emne: Gårdmalere og gårdmalerier.
Det var Historisk Forening for Vestsjælland, der i samarbejde med “Ka’ du huske” (Lokalhistorisk Forening for Lynge Sogn) og Folkeuniversitetet i Sorø havde arrangeret det spændende foredrag for at sætte fokus på emnet, da det endnu ikke er undersøgt grundigt på de sydvestsjællandske breddegrader, hvorimod det i Jylland har nydt stor bevågenhed i de senere år takket være foredragsholderen, som har gjort det til noget af en livsopgave at få belyst emnet fuldt ud for hele landet.
Fra midten af 1800-årene og frem til slutningen af 1960’erne er der i Danmark blevet malet mindst 250.000 gårdmalerier. Der har hængt et gårdmaleri på stuevæggen i de feste landbohjem. Maleriet har været et bevis for gårdejeren og hans familie på, hvad de ved hårdt arbejde havde skabt. Det har styrket deres selvforståelse og øget deres selvværd.
Gårdmalerne var ikke uddannet på kunstskoler eller akademier; de var selvlærte og havde for størstedelens vedkommende deres rødder i landbefolkningen. Malernes billeder rummer mange kulturhistoriske og arkitektoniske oplysninger, og det er derfor vigtigt, at de bevares for eftertiden.
Men har malerierne kun en kulturhistorisk betydning, eller er det også kunst?
Foredraget bygger på registreringen af ca. 2.500 gårdmalerier, 6.000 skitser og godt 100 malere, der har virket i Nordjylland. Materialeindsamlingen har givet kontakt til 100 arkiver og museer samt mere end 400 privatpersoner. Der er kørt mere end 25.000 km på de nordjyske veje og drukket mange tusinde kopper kaffe.
Bendsen vil sluttelig give en lille oversigt over de malere, der har virket på Sjælland.
Foredragsholderen Niels Nyborg Bendsen er født i 1943. Han er uddannet som murer og bygningskonstruktør og var ansat som arkitekt ved Vendsyssel Historiske Museum i perioden 1969 til 2006. Gennem arbejdet på museet i Hjørring fik han interesse for gårdmalerier og de malere, der udførte disse. Denne interesse betød, at han senere fik stablet et projekt på benene i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup.
“Projekt Danske Gårdmalere – Nordjylland” havde til formål at finde og registrere, hvad der stadig fandtes af gårdmalerier i Region Nordjylland. I 1990-91 havde Landbrugsmuseets daværende direktør Svend Nielsen, der stammede fra Midtsjælland, indsamlet oplysninger om ca. 200 maliere og 1.000 gårdmalerier. Det var et godt udgangspunkt for Niels Bendsens projekt.
Projektets foreløbige resultat er tilgængeligt i bogen “Gården på væggen”, som blev udgivet af Vendsyssel Historiske Museum i 2013. Siden har Bendsens arbejde med gårdmalerne mest bestået i opsamling af hængeparter i forbindelse med indsamlingen af materiale og i form af udstillinger og foredrag.
Flere deltagere havde medbragt egne gårmalerier, som efter foredraget blev registreret.