Boganmeldelse 066


Rundt havnen i Skælskør
Skælskør Bymuseum





Skælskør Bymuseum har i forbindelse med Projekt Kulturkajen udgivet denne lille 8 siders folder, der gratis kan fås på bl.a. museet og turistbureauet.

Folderen indledes med en kort beskrivelse af Skælskør Havn, og herefter følger beskrivelsen af en rundtur på og omkring havnen startende på Gammeltorv og sluttende ved fiske- og røgeriforretningen på selve havnen. I alt er der 22 beskrevne steder, hver med en kort beskrivelse. Endvidere er der nogle enkelte illustrationer, primært ældre billeder fra nogle af de beskrevne steder.

Det er museets formand Jørgen Kok, der har fået ideen og selv har skrevet teksten med udgangspunkt i tidligere borgmester Johannes Lyshjelms omfattende forfatterskab om Skælskørs historie.