Boganmeldelse 017


Omø-skatten, Galgebakken Slots Bjergby, Fund i Store Åmose
Fund & Fortid, Nr. 4 2016





“Fund & Fortid” udgives af SDA ”Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer”. Ofte er der omtale af fund fra det vestsjællandske område, og det er også tilfældet i det senest udsendte nummer.

Robert Poulsen har skrevet en fem sider lang artikel om ”Omø-skatten”, der blev fundet i forbindelse med nedgravning af fibernet på Omø. Fundet omfatter blandt andet sølvgenstande, herunder mønter og smykker. I alt blev der i løbet af kort tid fundet ikke mindre end ca. 900 genstande primært fra vikingetiden.

En anden artikel handler om galgebakker, og her omtales også Galgebakken ved Slots Bjergby lidt uden for Slagelse.

En tredje artikel handler om fund fra mellemste Kongemosetid og yngre Ertebølletid i Store Åmose.

Så der nok at læse om for de arkæologisk interesserede i det vestsjællandske område.