Boganmeldelse 087


Sorø gamle rådhus
Af Helge Torm



I tidsskriftet “by & land” fra september 2009, har Helge Torm skrevet en artikel om Sorøs gamle rådhus, som nu er blevet bygningsfredet.

Rådhuset i dets nuværende form er bygget i 1880, og tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede. I perioden frem til begyndelsen af 1960’erne holdt Sorø Byråd og Sorø Amtsråd sine møder her.

I 1980’erne blev der indrettet politistation i stueetagen, men med politi- og retskredsreformen pr. 1. januar 2008 var det slut med både politi- og retsfunktionerne. 1. juli 2009 overtog Sorø kommune bygningen, og hvad det gamle rådhus skal bruges til er ikke fuldstændigt afklaret, men måske vil Sorø Byråd igen afholde byrådsmøder i den flotte bygning.

Tidsskriftet “by & land” er udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.