Maleren og tegneren Søren Abildgaards breve til geheimearkivar Jacob Langebek 1756-61
I “Danske Magazin”, bind 50, hæfte 2, er optrykt Søren Abildgaards rapporter til geheimearkivar Jacob Langebek i perioden 1756-61.
Flere af rapporterne har lokalhistorisk interesse, idet Søren Abildgaard indberetter en del rapporter fra Sorø, Ringsted, Slagelse og Antvorskov i forbindelse med besøg i bl.a. kirkerne de pågældende steder. Indberetningernes baggrund og perspektiv beskrives i en indledning af Poul Grinder-Hansen.
“Danske Magazin” udgives af “Det kongelige danske selskab til fædrelandets historie” og er udkommet siden 1745.