Boganmeldelse 141


Tvedes Rådhus i Sorø
Realdania Byg





Realdania Byg købte i 2010 det gamle Sorø Rådhus på Torvet i byen med henblik på en restaurering, der skulle sikre ejendommens umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier for eftertiden. Den omfattende restaurering er nu færdig, og huset er klar til at modtage byens turister, byrådsmedlemmer, brudepar og brugere af biblioteket.

I forbindelse med indvielsen af det gennemrestaurerede rådhus har Realdania Byg også udgivet en flot 72 siders bog, skrevet af arkitekt Asger Aabenhus, arkitekturhistoriker Badeloch Vera Noldus samt historiker Helge Torm.

Førstnævnte skriver om restaureringen, mens Badeloch Vera Noldus skriver om ”International påvirkning og lokal identitet”. Endelig skriver Helge Torm om rådhuset og dets funktioner gennem tiderne.