Boganmeldelse 156


Huse og mennesker ved korsvejen
Lille Anes Venner



I 1993 udkom Brobybilleder nummer 1 og i 1997 nummer 2. Nu 16 år efter er nummer 3 kommet.

Bogen beskriver funktioner og beboere i 20 ejendomme omkring krydset Brobyvej-Suserupvej.

Blandt beskrivelserne er historien om Brugsen, der lukkede i 1982, og historien om møllen med tilhørende bageri. Bagermesteren herfra opførte senere sammen med andre Sorø Brødfabrik.

Der er også historien om Broby Telefoncentral, der startede i 1908 som en andelscentral med 14 abonnenter. Året efter blev den bicentral til Sorø Telefoncentral.

Det 51 sider store hæfte koster 75 kroner og kan fås ved henvendelse på bgs-broby@inet.uni2.dk eller telefon 57648362.