Boganmeldelse 170


En kildesamling om Jens Immanuel Baggesen
Af Ole Seyffart Sørensen





Ole Seyffart Sørensen, der er yderst aktiv omkring lokalhistorien i Korsør, har som optakt til fejringen af 250 året for Jens Baggesens fødsel i Korsør, udarbejdet en kildesamling om Baggesens tid i byen. Han blev født i byen, men forlod den i 1777 for at blive elev på latinskolen i Slagelse.

Kildesamlingen kan dels bruges som inspiration for en byvandring i Korsør til steder, der har berøring med Baggesen, dels som en almindelig introduktion til Baggesens liv og levned. Kildesamlingen er delt i en række afsnit, fx om familien Baggesen, Jens Baggesens opvækst og undervisning, hans barndomsven Rasmus samt kysset, der blev Jens Baggesens skæbne. Naturligt nok drejer de sidste afsnit sig om statuen på Havnepladsen i Korsør samt om mindestenen ved Fæstningstårnet.

Kildesamlingen på 31 sider kan gratis downloades på www.slagelsearkiverne.dk.