Politiet på Korsør Banegård i 1856
Af Karl Peder Pedersen
Danmarks Jernbanemuseum i Odense udgiver hvert år et årsskrift, hvis indhold er artikler om jernbanernes teknologi- og kulturhistorie. I årbogen fra 2016 er der en artikel fra vores område. Forfatteren er seniorforsker på Rigsarkivet Karl Peder Pedersen, og han har skrevet en artikel med titlen “Politiet på Korsør Banegård 1856”.
Jernbanen kom til Korsør netop i april 1856, og der opstod hurtigt en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstander Frederik Jørgen Salomon begyndte at bortvise de lokale politibetjente med henvisning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve politimyndighed på området. Dermed blev der rejst det principielle spørgsmål om, hvorvidt den nye, vigtige samfundsaktivitet, som jernbaneselskaberne var udtryk for, kunne opbygge egne enklaver, hvorfra de ordinære samfundsautoriteter i større eller mindre grad var udelukket. Sagen kunne ikke løses lokalt, men måtte afklares i Justitsministeriet.
Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016, side 3-14.